MozillaDanmark, oktober 2011

1. november 2011 af Jesper Kristensen med Kommentarer lukket

Her er hvad der er sket i MozillaDanmark i oktober 2011:

  • Jørgen Rasmussen og Kim Ludvigsen har overtaget oversættelsen af addons.mozilla.org, efter nogle år hvor oversættelsen ikke har været vedligeholdt. Jeg opgav oversættelsen da udviklerne skiftede det bagvedliggende system, således at hele siden skulle oversættes igen. Da over tre fjerdedele af elle de tekster, der skal oversættes, kun er synlige for udviklere og administratorer, og derfor er spildt arbejde, har jeg holdt mig fra at genoptage oversættelsen.
  • Jeg er blevet inviteret til Mozilla Camp Europe 2011 i Berlin den 12.-13. november. Søren Munk Skrøder skal også med. På Mozilla Camp er der gode muligheder for at snakke med andre Mozilla-grupper i andre lande. Det var fx på en af de tidligere Camps vores nuværende design på mozilladanmark.dk blev til. Jeg ved ikke om andre fra MozillaDanmark er inviteret. Hvis der er, vil jeg gerne vide det.
  • Som nævnt tidligere skulle vores webhotel, som mozilladanmark.dk ligger på, fornys. Det lykkedes endeligt at få Mozilla til at betale for vores webhosting endnu et år den 10. oktober. Ni dage før deadline, og over to måneder efter jeg modtog regningen.
  • Jan Krag har oversat SeaMonkey til dansk. Jeg er i øjeblikket i gang med at undersøge hvordan vi kan få hans oversættelse ind så vi kan få en dansk SeaMonkey.
  • Firefox internationale supportside, support.mozilla.com, kan oversættes til mange sprog, herunder dansk. Systemet tillader frivillige at indsende oversættelser af supportartikler, men der har ind til videre ikke været nogen, som kunne godkende de danske oversættelser. For over et år siden forsøgte jeg at gøre noget ved det. På det tidspunkt var der oversættelser over to år gamle, som stadig ventede på godkendelse. Det lykkedes ikke den gang på grund af fejl i systemet bag support.mozilla.com. Nu har jeg gjort et nyt forsøg på at styre oversættelsen af support.mozilla.com, som er meget simplere, og derfor har nemmere ved af få succes: Jeg vil fremover holde øje med godkendelseskøen og med det samme afvise alle oversættelser. Derved kan jeg samtidig henvise frivillige til vores forum, hvor vi har mulighed for at diskutere oversættelsen og finde en måde hvorpå vi kan oversætte support.mozilla.com. Ved at tvinge alle oversættere gennem forummet håber jeg at overkomme manglerne i systemet bag support.mozilla.com.
  • Som jeg tidligere har skrevet, har vi været nødt til at blokere for brugeroprettelse på wikien. Jeg har ikke haft tid til at se på nogen løsning på problemet endnu, og jeg kan ikke garantere hvornår jeg finder en løsning.

En ting, som ikke er helt relateret til MozillaDanmark, men som jeg gerne vil nævne er bug 591780. Det er en af de få direkte kode-bidrag, jeg har lavet til Firefox, og klart det største. Fra Firefox 10 vil det være muligt at installere ordbøger til stavekontrollen, som fx den danske, uden at genstarte Firefox eller Thunderbird. Det har taget noget tid at komme igennem, men det har været en spændende proces. Det vil dog vare noget tid efter Firefox 10 før man kan få noget ud af ændringen, da de enkelte ordbøger først skal opdateres til den nye version.

Hver sjette uge

4. august 2011 af Jesper Kristensen med Kommentarer lukket

Jeg vil gerne gentage Mozillas plan for hurtige udgivelser, som blev introduceret med Firefox 4, da den har været fejlciteret en del i medierne:

  • Nye versioner af Firefox og Thunderbird kommer hver sjette uge. De indeholder både nye funktioner og sikkerhedsrettelser.
  • Gamle versioner vedligeholdes ikke med sikkerhedsopdateringer. Firefox 6 er sikkerhedsopdateringen til Firefox 5, og Firefox 7 er sikkerhedsopdateringen til Firefox 6. Der er altså ikke planlagt nogen 6.0.1, 6.0.2, 6.0.3 osv.
  • Alle opdateringer store som små kommer nu automatisk med mindre du har slået det fra i dine indstillinger. Det er altså slut med manuelt at skulle sige Ja til en opdatering selvom man har sat Firefox op til at opdatere automatisk.

Man skal ikke lægge for meget vægt i versionsnumrene. Selvom de stiger hurtigere betyder det ikke at der kommer store ændringer hver sjette uge. Det er heller ikke noget nyt at der ikke længere udsendes versioner kun med sikkerhedsopdateringer. Fx indeholdt Firefox 3.6.4 og 3.6.9 begge større nye funktioner. Kompatibilitet med tilføjelser som ikke indstalleres fra addons.mozilla.org kan dog give lidt problemer her i starten indtil udviklerne finder ud af hvordan de skal håndtete den nye cyklus.

Firefox 4 er klar til mobilen

29. marts 2011 af Jesper Kristensen med Kommentarer lukket

En uge efter Firefox 4 til PC’en, er Firefox 4 nu også klar til mobilen på Android og Maemo.

Hent den fra firefox.com/m.

Firefox til mobilen kan synkronisere dine bogmærker, historik og adgangskoder med Firefox på din computer, uden at Mozilla eller nogen andre kan få adgang til dine informationer. Den er desuden hurtig, understøtter alle de samme webteknologier som Firefox til computeren, og har samme understøttelse af tilføjelser.

Firefox 4 til mobilen Beta 2

10. november 2010 af Jesper Kristensen med 4 kommentarer »

I sidste uge udgave Mozilla beta 2 af Firefox 4 til mobile enheder. Har du en smartphone med Android eller Meamo/MeeGo, så prøv den. Den har fået et opdateret udseende og er langt hurtigere og fylder mindre end forgængeren Beta 1.

Har du ikke prøvet det endnu, så prøv Firefox Sync. Det er noget helt andet at gå på nettet på mobilen, når du har din historik, dine bogmærker og dine gemte adgangskoder (inklusiv forslag direkte fra adresselinjen) fra desktoppen. iPhone-brugere, som ikke har mulighed for at få Firefox på mobilen,  han bruge Sync ved at installere Firefox Home i stedet.

Og i øvrigt tillykke til Firefox med den 6 års fødselsdag i dag.

Test Firefox 3.6.4 – Beskyttelse mod nedbrud i plugins

8. juni 2010 af Jesper Kristensen med 1 kommentar »

Firefox 3.6.4 er snart ved at være klar til udgivelse. Denne version er speciel, da det er første gang Mozilla udgiver en større nyhed i en automatisk sikkerheds- og stabilitetsopdatering. Opdateringen vil køre videoer, animationer og spil lavet med Flash, Silverlight og QuickTime i en separate proces (kaldet Out Of Process Plugins), hvilket betyder at Firefox og alle dine faneblade vil forblive åbne, selv hvis en af disse plugins går ned.

Du kan hjælpe med at gennemteste Firefox 3.6.4 før den endelige udgivelse, så vi kan være sikre på den virker lige så godt som Firefox 3.6.3.

Præsentation: Planer for Firefox 4

11. maj 2010 af Jesper Kristensen med 1 kommentar »

I går holdt Mike Beltzner, Mozillas Director of Firefox, en præsentation af planerne for den næste version af Firefox, kaldet Firefox 4.

Om de vigtigste mål for Firefox 4 skriver Beltzner:

  • Fast: making Firefox super-duper fast
  • Powerful: enabling new open, standard Web technologies (HTML5 and beyond!),
  • Empowering: putting users in full control of their browser, data, and Web experience.

Hele præsentationen kan ses i en browser, som understøtter åben video på adressen http://videos.mozilla.org/serv/air_mozilla/firefox4.ogg

Firefox 3.6 udgivet

21. januar 2010 af Jesper Kristensen med 7 kommentarer »

Så er Firefox 3.6 udgivet og klar til download. Se mine tidligere posts for at læse, hvad der er nyt i den nye version.