MozillaDanmark, marts 2012

Af Jesper Kristensen, 06-04-2012 18:23

En anelse forsinket opdatering for marts:
  • Markii Lenad har oversat Hvad er Firefox Sync på support.mozilla.com. Det er fantastisk at se at der sker noget på support.mozilla.com. Andre interesserede oversættere må meget gerne tage en artikel på siden og oversætte den.
  • Som jeg allerede har skrevet, er vi blevet hacket. Jeg er ved at undersøge om vi kan flytte vores hosting til Mozilla-servere, hvor vi kan få bedre mulighed for at kontrollere sikkerheden i flere lag.
  • Jeg har fundet ud af at Mozilla Community Sites-projektet (som vi har vores layout her på siden fra), er startet op igen i al hemmelighed tilbage i starten af december. MCS holder nu til i mozilla.community.local-sites. Jeg håber at jeg kan følge med i hvad der sker på den front, så vi kan få mulighed for at dele erfaringer med lokale Mozilla-sider i andre lande.