Sikkerhedsbrud

Af Jesper Kristensen, 25-03-2012 16:40

Vi har desværre haft ubudne gæster på mozilladanmark.dk, hvor udefrakommende har fået fuld adgang til filerne bag siden. I modsætning til en lignende hændelse sidste år, så tyder det på at angriberne er gået specifikt efter os denne gang, og de har ikke forsøgt at undgå at blive opdaget. Tvært imod havde de efterladt en side, hvor de pralede af hvad de kunne.

Jeg har nu fjernet alle spor af angrebet fra vores filer, men de har også haft mulighed for at få adgang til databasen, og vi ved ikke i hvilken udstrækning de har udnyttet dette. Det er altså muligt at de har fået fat i mailadresser og hashes af adgangskoder for alle brugere af vores forum. Hvis du er registreret i vores forum kan det derfor være en god ide at udskifte din adgangskode og være påpasselig over for mails, der ser ud til at komme fra os.

Du kan læse mere om angrebet på engelsk på den europæiske Mozilla community blog.