Ramt af tekniske poblemer 23-24. oktober

Af Jesper Kristensen, 24-10-2010 17:06

MozillaDanmarks sider har været noget langsomme det sidste døgns tid. Det skyldes problemer med en databaseserver hos vores hosting-udbyder Surftown. Problemerne startede et sted mellem fredag aften og lørdag morgen, og har ført til at siderne oftest har været over 30 sekunder om at blive indlæst, hvis det da overhovedet lykkedes at indlæse siderne. Vores forum, blog og wiki var ramt, mens vores hovedside virkede som normalt, da den ikke benytter databasen.

Surftown har meddelt at databasen er blevet fikset klokken 16:25 i dag søndag, så den skulle forhåbentligt virke korrekt igen.

Der ser ud til at være nogle ting der ikke helt stemmer på vores forum. PhpBB-softwaren, som vi bruger, er åbenbart ikke særlig robust overfor en ustabil database. Det vil jeg se om jeg kan få fikset snarest muligt.

Vi må leve med at tingene nogen gange går galt. Det kan jo ske, specielt når man som vi bruger shared hosting. Men jeg synes godt Surftown kunne have været lidt hurtigere til at fikse problemet. Det tog over et døgn. Ydermere viste deres serverstatus-side ingen problemer, og oppetiden for databaseserveren står lige nu som om den har været 100% over de sidste seks døgn, hvilket åbenlyst er løgn. Men man kan nok ikke forvente mere af hosting til 50 kroner pr. måned, og vi er da også generelt tilfredse med vores hosting hos Surftown.

Opdateret senere: Tingene skulle nu gerne være fikset på forummet. Årsagen var at phpBB åbenbart overhovedet ikke bruger databasetransaktioner, og så kan det jo nemt gå galt.