Åben HTML5 Video med WebM

Af Jesper Kristensen, 19-05-2010 22:00

Rygtebørsen har været i gang i lang tid siden Google købte On2, men i dag blev WebM endeligt annonceret. WebM består af:
  • Video-codec'et VP8, som Google fik da de købte On2, og som Google nu har givet helt frit.
  • Audio-codec'et Vorbis, som også er åbent og som allerede i dag er understøttet af fx Firefox 3.6.
  • Et container-formatet, som er et subsæt af formatet Matroska.
WebM vil blive understøttet i browserne Firefox, Opera og Google Chrome, samt i Flash-pluginnet. Desuden bliver alle YouTube videoer tilgængelig i WebM-formatet, og en række andre store spillere inden for video har meldt deres støtte til formatet.

Dette er en stor dag for åben og tilgængelig video på nettet, som frit kan produceres og afspilles af alle.