Gør Firefox til mobilen dansk

Af Jesper Kristensen, 23-10-2009 20:52

Mobiltelefonen bliver et vigtigere og vigtigere redskab til at gå på nettet med, og Mozillas nye browser til mobiltelefoner vil snart udkomme i version 1.0. I den forbindelse skal den da også være på dansk. Skal den ikke? Det kræver jo, at den bliver oversat, og her kommer du ind i billedet. Søren, vores oversætter af Firefox til PC'en, har oversat det meste af den nye browser med kodenavn Fennec, men der mangler stadig det sidste, og vi kunne godt bruge en ny mand. Desuden skal man jo også have et sted at hente den lille ny fra, og denne hjemmeside har vi lige nu ingen oversættere til. Så meld dig, hvis du vil have en mobil udgave af Firefox på dansk!