Sunbird 0.7 og Lightning 0.7

Af Jesper Kristensen, 26-10-2007 13:00

Mozilla.org har udsendt nye versioner af det selvstændige kalenderprogram Sunbird og kalender-udvidelsen Lightning, der integreres i mailprogrammet Thunderbird.

De nye udgaver har bl.a. fået mulighed for at oprette aftaler i forskellige tidszoner og bedre adskillelse af begivenheder og opgaver. I Lightning er det blevet nemmere at skifte mellem mails og kalender, og Lightning understøtter nu visning af multiuger. En liste over alle ændringer kan findes på The Rumbling Edge (på engelsk).