Nye versioner af Sunbird og Lightning
Sunbird og Lightning version 0.3.1 har set dagens lys. De nye versioner er først og fremmest udsendt for at undgå problemer med sommertid i USA. Der er dog også enkelte smårettelser i programmerne. Og der er ændret lidt på oversættelsen, der ikke var optimal i den tidligere version.
Sunbird er en praktisk kalender, der hjælper dig med at huske aftaler og fødselsdage mm. Lightning er en særlig udgave af kalenderen, der integreres i mailprogrammet Thunderbird.
